Her kan du tilmelde dig   Radio Marathon   i forbindelse med
2019 Cricket World Cup

I forbindelse med afholdelse af verdensmesterskaberne for Cricket har den Britiske Radioamatørklub RSGB inviteret os til at deltage i en Radio Marathon Event.
Aktiviteten foregår på alle HF båndene og starter den 30. maj 2019 hvorefter den løber indtil den 14. juli 2019. Der vil være aktivitet med mange forskellige stationer hver med deres specielle kaldesignal.
I Danmark har EDR fået tildelt klubkaldesignalet 5P19CWC som alle de tilmeldte deltagere må anvende under hensyntagen til de gældende regler for deres egen individuelle licens-kategori. For at deltage skal du besidde enten en A- eller en B-licens.

Er du interesseret i at deltage så tilmeld dig til oZ2i Henning på mailadressen oz2i@edr.dk

Generelle regler for deltagelse i 5P19CWC eventen

Etiske regler og operationsprocedurer.
Eventen afvikles i overensstemmelse med "etiske regler og operationsprocedurer" udgivet af IARU - 3. Udgave (Juli 2010) Af John Devoldere, ON4UN og Mark Demeuleneere, ON4WW. På dansk ved Erik Jensen, EDR, og Jørgen Arnvig, OZ4RT.
www.hamradio-operating-ethics.org/sites/default/files/fields/files/34-Ethics-operating-DANISH-v3.pdf
Alvorlige brud på regler for eventen vil kunne medføre påtale eller udelukkelse fra videre deltagelse. Afgørelsen i eventuelle sager ligger hos administrationen af eventen og vil ikke kunne viderebringes til anden instans i eller udenfor EDR.


Deltagelse i eventen, som operatør, er åben for alle licenserede radioamatører i Danmark.
For at være operatør på 5P19CWC skal du være registreret ved Henning oZ2i --- oz2i@edr.dk

Intern kommunikation
Team OZ benytter den fælles e-mailadresse til internt brug: 5P19CWC@OZ1HQ.dk
Når du skriver til denne e-mail adresse vil alle operatører, inklusiv dig selv, få en e-mail.
HUSK OGSÅ AT SVARE TIL DEN OPLYSTE E-MAIL ADRESSE, så alle i teamet kan få svar.
Har du spørgsmål eller problemer, så drop en e-mail til 5P19CWC@OZ1HQ.dk

Aflevering af LOG
Det er vigtigt, at du har et logprogram, der kan lave en ADIF fil. ADIF er det eneste format der godkendes.
Du bedes uploade din log mindst en gang hver dag, du er aktiv. Loggen sendes som vedhæftet ADIF-fil til oz2i@edr.dk

Godkendelse af QSOer til opnåelse af diplomet
En gyldig QSO skal være mellem 2 forskellige stationer og 2 forskellige operatører.
Det er tilladt at aftale en sked først.

Event manager er OZ2i og spørgsmål kan sendes til oz2i@edr.dk
QSL manager er OZ1ACB og alle QSL spørgsmål kan ske på qsl@OZ1HQ.dk
Award manager er OZ4CG og alle diplom spørgsmål kan ske på award@OZ1HQ.dk
Licens ansvarlig er EDR ved oZ2i med adressen oz2i@edr.dk

Før du starter med at kalde CQ, skal du overholde følgende:

Afvikling af QSO
Det er tilladt at oplyse dit eget navn (og kaldesignal), men QTH oplyses som Odense, selv om det ikke er helt korrekt og Locator er JO55EJ (EDR HQ Locator).
Henvis så vidt muligt til QRZ.com for QSL og Award information. På den måde minimerer vi antallet af modtagne QSL kort.

Reservering af kaldesignal i aktivitetskalenderen
Slå op på https://www.qrz.com/db/5P19CWC og tjek hvilke tider der er ledige.
Send e-mail til oz2i@edr.dk med de tider du ønsker at reservere.
Undgå venligst at reservere tidspunkter som du ikke er sikker på at kunne bruge.


Tilmeld eller frameld dig mail-listen ved at skrive til mig. Har du spørgsmål omkring aktiviteten eller ønsker du at melde dig som deltager på holdet i 2019, så kontakt gerne: OZ2I Henning - oz2i@edr.dk .

Alle informationer på disse sider gives uden nogen form for garanti af rigtigheden og er kun beregnet til almindelig information.
Jeg gør mit bedste for at undgå fejl som forkerte oplysninger eller ubrugelige links. Har du fundet fejl eller mangler på hjemmesiden så er du meget velkommen til at kontakte webmaster med information om hvilken side og hvor de korrekte data kan findes. Tak for interessen og GL!